24.10.2013

De brunsporede holder ferie

Jeg er i Frankrig frem til d. 9. november, og kommer sandsynligvis ikke meget forbi Svampeatlas.dk. Så specielt slørhatte-, trævlhatte- og tårebladesamlere vil opleve en stort set manglende respons indtil da, – med mindre da mine kolleger mod forventning skulle have for lidt at lave med deres egne grupper.

Mvh
Tobias

18.10.2013

Forsendelse af belæg

Hej Atlasbrugere.

Når I sender materiale, så kan alt materiale til Thomas, Jacob og Tobias med fordel samsendes til:

Thomas Læssøe (eller Jacob Heilmann-Clausen) (ikke Tobias Frøslev, som ikke er oprettet i postsystemet)
Universitetsparken 15
2100 København Ø

Så fordeler vi selv kollektionerne mellem os tre.

Bare HUSK at folde/mærke de enkelte kapsler så vi i det mindste kan se slægtsnavn og kollektionsnummer, og gerne validator-initialer (JHC/TL/TGF/JHP) uden at skulle pakke svampen ud.

Materiale til Jens kan selvfølgelig også medsendes til Kbh, hvis man ønsker at spare penge, men i så fald vil valideringsprocessen selvfølgelig gå langsommere, da vi skal have materialet videre til Jens ved lejlighed.

Mvh
Tobias

04.10.2013

3211 fund lagt ind fra Atlaslejren 2013

Vores inventeringslejr i Vendsyssel, 20-26 september var dejligt produktiv.

Der er pt blevet lagt 3211 fund fra Nordjylland i perioden 20-27/9 2013 – sikkert alle sammen (næsten) af lejr-deltagere. Og måske er der stadig notesbøger der mangler at blive tastet ind(?)

Fundene er fordelt ud på 720 arter, hvilket må siges at være en ret god dækning, og mange af fundene er gjort i kvadrater der hidtil var ret dårligt besøgte. Flot!

Man kan se fundene her: LINK

Tak for indsatsen!