Vores faste brugere har næppe kunnet undgå at bemærke at Svampeatlasset har fået ny forside, som præsenterer atlasportalen for udenforstående blandt andet med nøgletal om projektet. Her kan man læse at vores database nu indeholder over 700.000 fund af 7373 svampearter gjort af 1057 rapportører. Desuden kan man finde en uddybende projektbeskrivelse, oprette sig som bruger eller søge på fund af arter. Logger man ind kommer man videre til den sædvanlige infratruktur med personlig side, søgeformular, svampebog og mulighed for at lægge nye fund ind. Den gamle forside på http://www.svampeatlas.dk/ findes stadig, men vil blive nedlagt efter yderligere justeringer af den nye forside. Blandt andet skal vi have lavet en ny infrasstruktur for atlasnøgler, svampehjul mv.
En anden, men mere skjult nyskabelse er en ny side med statistik over aktivitet i svampeatlasset. Siden findes i sidemenuen under "statistik" eller på dette link: https://svampe.databasen.org/metrics
Her kan man få indsigt i aktivitet på atlasset det sidste år. Fx kan man se at svampesæsonen i år toppede i uge 38, hvor der blev indlagt 3455 fund af 860 svampearter. Desuden kan man se at mange deltager i den interaktive fundvalidering. Igennem hovedsæsonen blev der hver uge afgivet mere end 1000 stemmer på svampebestemmelser. De fleste uger har mere end 25 atlasbrugere bidraget til processen, med en top på 54 brugere i uge 42. De sidste uger har der endda været større aktivitet med validering end med rapportering af nye fund, hvilket tyder på der nu bliver ryddet op i gamle hængepartier. Har du lyst til at deltage kan du justere båndet med "fund til validering" ved at skrive sin yngligssvampegrupper ind i feltet "filtrér til artsgruppe(r)" og trykke på "Opdater". Overordnet tyder statistikkerne på at vores model for interaktiv validering er blevet taget vel imod. Tak for det!
Vi arbejder stadig med mindre justeringer og forbedringer af svampeatlasset, som vi vil informere om løbende. Men først vil vi åbne for nomineringer af årests svampefund 2017 - så følg med her og på facebook!
På vegne af atlasgruppen (Tobias Guldberg Frøslev, Jens H. Petersen, Thomas Læssøe,Thomas Stjernegaard Jeppesen og Jacob Heilmann-Clausen)
20.12.2017
05.12.2017
Sidste udkald for blæksprutter og tverfarvet ametysthat
I sommers efterlyste vi indsamlinger af tvefarvet ametysthat, ribbestokket rørhat og blækspruttesvamp til franske kolleger, der undersøger populationsstruktur hos disse arter. Vi har modtaget 17 indsamlinger - mange tak for det! Indsamlingerne sendes til Frankrig inden jul. Hvis der er nogen der stadig ligger inde med relevante indsamlinger af de nævnte arter er det derfor sidste udkald. Skriv I så fald en email til undertegnede så jeg ved der kommer mere.
Jacob (Jheilmann-clausen@snm.ku.dk)
Jacob (Jheilmann-clausen@snm.ku.dk)
04.12.2017
Er du klar på klar bævretop?
Vinteren er over os og det tynder ud i hatsvampene. Så længe frosten ikke er slået til, er der dog masser af vedboende bævresvampe, poresvampe og barksvampe at kigge på. Og også epaulethatte mv for den lamelglade. For dem der godt kan lide bævresvampe er der gode muligheder for at finde nye danske arter.
Et nyt studie har nemlig vist at klar bævretop (Myxarium nucleatum) som vi kender den, er et artskompleks som dækker over fire arter i Norden. Indtil videre er kun to af disse kendt i Danmark.
Det er ikke helt nemt at kende de fire arter fra hinanden, men vigtige karakterer er forekomsten af hvidlige korn, frugtlegemets farve og sporernes facon. Derudover er der tilsyneladende økologiske forskelle. Her er et bud på en nøgle for den nysgerrige som gerne vil finde spændende vintersvampe:
1a) Veludviklede, sammenvoksede frugtlegemer med tydelige indre hvide > 0.4 mm store ugennemsigtige gryn - 2
1b) Veludviklede frugtlegeme helt uden, eller med meget små hvide gryn - 3
2a) Frugtlegemer hvidlige til lyst okker; hvide gryn altid tydelige; sporer pølseformede, 8.5-14 x 3,5-5 µm; på døde grene og stammer af løvtræer, særligt lind; almindelig. - klar bævretop (M. nucleatum)
Et nyt studie har nemlig vist at klar bævretop (Myxarium nucleatum) som vi kender den, er et artskompleks som dækker over fire arter i Norden. Indtil videre er kun to af disse kendt i Danmark.
Det er ikke helt nemt at kende de fire arter fra hinanden, men vigtige karakterer er forekomsten af hvidlige korn, frugtlegemets farve og sporernes facon. Derudover er der tilsyneladende økologiske forskelle. Her er et bud på en nøgle for den nysgerrige som gerne vil finde spændende vintersvampe:
1b) Veludviklede frugtlegeme helt uden, eller med meget små hvide gryn - 3
2a) Frugtlegemer hvidlige til lyst okker; hvide gryn altid tydelige; sporer pølseformede, 8.5-14 x 3,5-5 µm; på døde grene og stammer af løvtræer, særligt lind; almindelig. - klar bævretop (M. nucleatum)
2b) Frugtlegemer okker til lyst brune, evt falmende til hvidligt; hvide gryn kun tydelige i sammenvoksede frugtlegemer; sporer pølseformede, 10-16 x 4-6 µm; på løvtræ, antageligt almindelig men sammenblandet med ovenstående - ”grynet bævretop” (M. hyalinum)
3a) Sporer smalt pølseformede, 9-14 x 3-5 µm, gnmst. Q = 2.7-3; frugtlegeme < 15 mm bredt, hvidligt til gulligt, uden makroskopisk synlige gryn; på dødt ved af løvtræer, særligt bævreasp; ikke kendt fra DK. - M. populinum
3b) Sporer pølseformede, 10-14 x 4-6 µm, gnmst. Q = 2.4-2.5; frugtlegeme < 8 mm bredt, hvidligt til gulligt, uden makroskopisk synlige gryn; på døde, ofte enendu fastsiddende grene af løvtræer, typisk i ar fra kernesvampe; ikke kendt fra DK - M. cinnamomescens
Link til artiklen findes her: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/njb.01601/epdf
3a) Sporer smalt pølseformede, 9-14 x 3-5 µm, gnmst. Q = 2.7-3; frugtlegeme < 15 mm bredt, hvidligt til gulligt, uden makroskopisk synlige gryn; på dødt ved af løvtræer, særligt bævreasp; ikke kendt fra DK. - M. populinum
3b) Sporer pølseformede, 10-14 x 4-6 µm, gnmst. Q = 2.4-2.5; frugtlegeme < 8 mm bredt, hvidligt til gulligt, uden makroskopisk synlige gryn; på døde, ofte enendu fastsiddende grene af løvtræer, typisk i ar fra kernesvampe; ikke kendt fra DK - M. cinnamomescens
Link til artiklen findes her: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/njb.01601/epdf
01.12.2017
44.500 Museums-laver nu i Svampeatlas
44.500 indsamlinger af danske laver fra Statens Naturhistoriske
Museum er nu gjort tilgængelige på Svampeatlas.
Det har taget to år og rigtig mange mandetimer at gennemgå
og digitalisere museets samlinger. Alle indsamlinger er blevet
forsynet med entydige stregkoder som de kendes fra varer i supermarkedet, og
etiketternes oplysninger er aflæst og overført
til en database, der nu er fusioneret ind i Svampeatlas.
Hermed er taget det første vigtige skridt mod at samle vores
viden om de danske lavers forekomst i én database og at
gøre denne viden tilgængelig. Ligesom det gælder for øvrige fund i Svampeatlas
er de mange lavfund internationalt tilgængelige via den globale
biodiversitetsfacilitet (GBIF), som synkroniseres med Svampeatlas en
gang om ugen. Fremover vil der blive arbejdet på at inkludere også alle
trykte kilder til lavers forekomst i Danmark.
Projektet, der også inkluderer en hjemmeside på SNM med links
til den danske likenolog Olaf Galløes illustrationer af danske laver, er
støttet af 15. juni Fonden.
Ulrik Søchting og Christian Lange
Abonner på:
Opslag (Atom)