Hvad kan man lære af ITS?

Bag denne lidt kryptiske overskrift gemmer sig det seneste tiltag vi har forsøgt os med i Danmarks Svampeatlas i forhold til at bestemme vanskelige indsamlinger. Som det nok er gået op for de fleste der har forsøgt sig med svampebestemmelse er det ofte meget vanskeligt at komme i mål med at sætte navn på de svampe man finder. Særligt vanskeligt er det med artsrige slægter, fx slørhatte, rødblade, trævlhatte og mørkhatte, men selv noget så trivielt og overskueligt som pigsvampe, kan få garvede eksperter til at trække opgivende på skuldrende. Problemet er at mange arter stadig ikke er beskrevet videnskabeligt, og mange andre er dårligt forståede eller næsten umulige at kende fra hinanden. For at blive lidt klogere på en række afvigende indsamlinger fra Danmarks Svampeatlas lavede vi i december en kontrakt med Balint Dima i Ungarn, om at få sekevenseret disse. Sekvensering vil sige at man analyserer en del af svampenes DNA kode, hvorefter man kan sammenligne med reference-koder fra databaser over svampe som tidligere er blevet undersøgt. Her kigger man typisk på en DNA-stump fra svampecellerne som i daglig tale kaldes ITS (internal transcribed spacer), og som erfaringsmæssigt er god til at adskille svampearter fra hinanden.

Vi sendte i december lidt mere end 150 indsamlinger til Ungarn, og i marts fik vi så en oversigt tilbage hvor ITS sekvenser fra indsamlingerne var matchet med svampenavne i forskellige databaser.

Blev vi så klogere?: Ja bestemt!  For det første blev vi helt sikre på forekomsten af en række arter i Danmark som tidligere var meldt ud med en vis usikkerhed. Det gælder for trist ridderhat, trævlhatten Inocybe xanthomelas samt rørhatten Neboletus xanthopus. Sidstnævnte er en dobbeltgænger til punktstokket indigorørhat, med finere stokpunkter, mere gult på stokken og forekomst med løvtræer på varm og rig bund. Se nærmere her: https://svampe.databasen.org/taxon/67744

Derudover kunne vi umiddelbart tilføje mindst ni arter til listen over danske arter, som alle har været vist på forsiden af atlas. Det drejer sig om 2 arter af rødblad (E. variabilisporum og E. viiduense), Vesterholts pigsvamp, en munkehat (M. humilis) samt ikke mindre end seks slørhatte (Cortinarius impennoides, C. lacustris, C. pseudodaulnoyae, C. castaneopallidus, C. confirmatus og C. exsularis).  Derudover kunne vi ombestemme en række andre indsamlinger, samt konfirmere bestemmelsen på andre.

Blev vi mere forvirrede? Ja i mange tilfælde blev vi ikke så meget klogere, men snarere forvirrede på et højere plan! En betydelig del af de svampe vi har sendt til Ungarn passer således ikke med nogle kendte arter. Nogle af disse er dog ikke ukendte af Balint og hans kolleger som for tiden arbejder intenst med slægten i et europæisk projekt. Forhåbenlig får mange af disse snart et navn. Andre af vores indsamlinger passer derimod ikke med noget i de databaser Balint har adgang til. Her aner vi ikke om indsamlingerne repræsenterer ubeskrevne arter, eller blot artsgrupper hvor der ednu ikke findes tilgængelige ITS sekvenser. Det gælder fx for denne flotte fluesvamp: https://svampe.databasen.org/observations/452430

Det bliver nok ikke sidste gang vi sender indsamling til sekvensering, men vi skal lige samle op på erfaringerne, og tage en dyb indånding inden vi kaster os ud på dybt vand igen.

.