28.06.2022

Årets atlaskonkurrecer 2021

 Nu hvor Svampedagen 2022 er afholdt kan vi endelig løfte sløret for årets atlaskonkurrence-vindere i 2021:

Årets slider: Dan Schou med 5549 fund. 

Årets hitjæger: Hanne Petra Katballe og Julie Hillingsøe Lisby, hver med 33 nye kvadratfund af rødlistede arter (Thomas Læssøe scorede 60 nye rødlistepoint, men kan som ansat i Svampeatlasset IKKE vinder denne konkurrence). 

Årets højdespringer: Tobias Bøllingtoft med 552 nye arter på sin personlige artsliste. 

Årets fornyer: David Boertmann med 779 nye kvadratfund (Både Thomas Læssøe og Hanne Petra Katballe har flere nye kvadratfund med Thomas falder for præmissen om at atlaskonkurrencer ikke kan vindes af ansatte i atlasset, mens Hanne Petra falder for reglen om at man kun kan vinde een konkurrence per år) 

Årets arkivar: Vilhelm Dalgaard med 311 gamle fund indlagt i 2021 (Både Thomas Læssøe og David Boertmann har indlagt flere gamle fund, men falder af samme grunde som i konkurrencen ovenfor). 

Årets validator: Michael Sonniks med 5828 valideringer (Også her har Thomas Læssøe flere, men...) 

Årets svampefund: Med 96 stemmer blev Henny Filbert fund af viol-vokshat fra Vejlskov ved Odder en suveræn vinder af afstemningen af årets svampefund. Se fundet her: https://svampe.databasen.org/observations/10235454

Hele 22 svampefund var nomineret til prisen, og nedenfor vises det samlede resultat af konkurrencen!

Vi ønsker alle vinderne et kæmpe tillykke med prisen, som består i et gavekort på 500 KR til Svampetryk. Årets validator får dog et dobbelt så stort gavekort, som anerkendelse af en stor uegennyttig indsats.


Art point
Chromosera viola  96
Punctelia reddenda  52
Climacodon septentrionalis 48
Cantharellus friesii  45
Desmazierella piceicola  36
Clavaria atrobadia  33
Trichioides iridescens  24
Leptoporus mollis 23
Rhodotus palmatus  23
Saccobolus caesariatus 23
Perichaena chrysosperma  20
Leucoagaricus georginae 19
Lactarius salmonicolor 18
Actidium hysterioides 17
Pseudobaeospora mutabilis  16
Poronia punctata 15
Cyphella ferruginea  14
Daldinia pyrenaica  14
Peronospora myosuri  14
Coprinopsis phlyctidospora 13
Scopinella barbata  7
Fuligo luteonitens 1

09.06.2022

Atlaskonkurrencer 2021

Der er nok nogle der undret sig over hvad det er blevet til med kåring af vindere i årets atlaskonkurrencer i Danmarks Svampeatlas. Kåringen sker normalt på Svampedagen, sidste lørdag i februar. Det sker også i år, bortset fra at Svampedagen er udsat til 18 Juni pga Corona. Med andre ord vil vi snart  sløret for hvem der har vundet prisen for årets svampefund, årets højdespringer, årets supervalidator mv.

Læs nærmere om årets svampedag her: http://www.svampe.dk/svampeforeningscmsset/wp-content/uploads/Svampedag2022.pdf