Revideret champignonnøgle

Det er lige blevet lettere at bestemme champignoner. Eller rettere: Det er nu så umuligt at bestemme champignoner, at vi er nødt til at forsimple vores tilgang til en klart ukorrekt men i det mindste nogenlunde funktionel tilgang.

Problemet er Sanchez og de molekylære data. I 2013 udkom Snachez's Agaricus bind 2 i serien Fungi Europaei. Dette bind handlede om de gulnende champignoner (karbol-, dværg- og agerchampignonerne) og i modsætning til i bind 1 om de rødmende arter, brugte forfatteren nu sekvens-data til at finde ud af hvilke arter, der fandtes i Europa. Resultatet var, at der fandtes mange – rigtig mange – og at der ikke var overensstemmelse mellem de morfologiske karakterer og DNA-resultaterne. Overhovedet ikke! Det er derfor idag ikke muligt at bestemme disse (mikro-) arter uden DNA-sekvenser og den eneste vej for praktisk udnøgling synes at være at træde baglæns og indføre et antal "i bred forstand/sensu lato-arter" i nøglerne.

Situationen bliver yderligere kompliceret af at vi ikke ved hvilke arter vi skal forvente i vores del af Europa og at det også er mere end uklart hvordan de gamle navne skal fortolkes. Det ser helt håbløst ud med Dværgchampignonerne (som indtil videre står stort set uændret i nøglen), hvorimod det logiske skridt i agerchampignonerne er lidt klarere: at slå gulhvid og skiveknoldet champignon sammen til gulhvid champignon (Agaricus sylvicola) og at slå ager- og fnugfodet champignon sammen til ager-champignon (A. arvensis). Hermed kan man nu bestemme disse to taxa uden at måle sporer, etc. :-)

Processen er imidlertid langt fra forbi, og måske fremtiden vil byde på en bedre forståelse af de svært forståelige molekylære data og en bedre morfologisk tilgang til champignonerne. Det lykkedes trods alt ved rørhattene.

Den reviderede nøgle kan hentes her.

Rørhattekaos

Slægten rørhat har i atlassammenhæng hidtil heddet Boletus. Andre har længe delt slægten i to Boletus og Xerocomus, men i atlasset har vi ventet, for det var åbenlyst, at hvis Boletus skulle splittes skulle den splittes i mange slægter, hvis man ville afspejle de enkelte rørhattegruppers slægtskabsforhold. I Nuhn et al. (2013) findes der allersidst i artiklen et strålende oversigtstræ, hvoraf det fremgår, hvordan rørhattene falder i mange men heldigvis nogenlunde forståelige grupper.

Siden denne artikel blev publiceret, er der virkelig kommet gang i splitterierne, og idag har stort set alle artiklens grupper status af slægter. Vi har derfor nu taget springet og indført de nye slægter i Svampeatlas-systemet: Butyriboletus, Caloboletus, Cyanoboletus, Hemileccinum, Hortiboletus, Imleria, Imperator, Neoboletus, Pseudoboletus, Rubroboletus, Suillellus, Xerocomellus og Xerocomus. Kun Karl Johan-gruppens arter hedder stadig Boletus.

Heldigvis har vi ikke pillet ved de danske navne, så man kan stadig finde alle sine gammelkendte rørhatte ved at søge på dansk. Og når vi får det nye website op og køre en gang næste år, vil man også kunne søge på synonymerne.

I sammenhæng med et større bogprojekt har Thomas Læssøe og undertegnede udarbejdet en oversigt over rørhattene med de nye navne samt med midlertidige, uofficielle navne for de nye grupper. 

Oversigten kan I hente her.
Der er også en opdateret atlasnøgle her.