Opdateret skørhattenøgle

Efter en fin østjysk temaaften om skørhatte ligger der nu en opdateret skørhattenøgle til download her. Den er blevet bedre hvert år, siden dens kim engang i 1988, men perfekt bliver den nok aldrig . . .

Revideret champignonnøgle

Det er lige blevet lettere at bestemme champignoner. Eller rettere: Det er nu så umuligt at bestemme champignoner, at vi er nødt til at forsimple vores tilgang til en klart ukorrekt men i det mindste nogenlunde funktionel tilgang.

Problemet er Sanchez og de molekylære data. I 2013 udkom Snachez's Agaricus bind 2 i serien Fungi Europaei. Dette bind handlede om de gulnende champignoner (karbol-, dværg- og agerchampignonerne) og i modsætning til i bind 1 om de rødmende arter, brugte forfatteren nu sekvens-data til at finde ud af hvilke arter, der fandtes i Europa. Resultatet var, at der fandtes mange – rigtig mange – og at der ikke var overensstemmelse mellem de morfologiske karakterer og DNA-resultaterne. Overhovedet ikke! Det er derfor idag ikke muligt at bestemme disse (mikro-) arter uden DNA-sekvenser og den eneste vej for praktisk udnøgling synes at være at træde baglæns og indføre et antal "i bred forstand/sensu lato-arter" i nøglerne.

Situationen bliver yderligere kompliceret af at vi ikke ved hvilke arter vi skal forvente i vores del af Europa og at det også er mere end uklart hvordan de gamle navne skal fortolkes. Det ser helt håbløst ud med Dværgchampignonerne (som indtil videre står stort set uændret i nøglen), hvorimod det logiske skridt i agerchampignonerne er lidt klarere: at slå gulhvid og skiveknoldet champignon sammen til gulhvid champignon (Agaricus sylvicola) og at slå ager- og fnugfodet champignon sammen til ager-champignon (A. arvensis). Hermed kan man nu bestemme disse to taxa uden at måle sporer, etc. :-)

Processen er imidlertid langt fra forbi, og måske fremtiden vil byde på en bedre forståelse af de svært forståelige molekylære data og en bedre morfologisk tilgang til champignonerne. Det lykkedes trods alt ved rørhattene.

Den reviderede nøgle kan hentes her.

Rørhattekaos

Slægten rørhat har i atlassammenhæng hidtil heddet Boletus. Andre har længe delt slægten i to Boletus og Xerocomus, men i atlasset har vi ventet, for det var åbenlyst, at hvis Boletus skulle splittes skulle den splittes i mange slægter, hvis man ville afspejle de enkelte rørhattegruppers slægtskabsforhold. I Nuhn et al. (2013) findes der allersidst i artiklen et strålende oversigtstræ, hvoraf det fremgår, hvordan rørhattene falder i mange men heldigvis nogenlunde forståelige grupper.

Siden denne artikel blev publiceret, er der virkelig kommet gang i splitterierne, og idag har stort set alle artiklens grupper status af slægter. Vi har derfor nu taget springet og indført de nye slægter i Svampeatlas-systemet: Butyriboletus, Caloboletus, Cyanoboletus, Hemileccinum, Hortiboletus, Imleria, Imperator, Neoboletus, Pseudoboletus, Rubroboletus, Suillellus, Xerocomellus og Xerocomus. Kun Karl Johan-gruppens arter hedder stadig Boletus.

Heldigvis har vi ikke pillet ved de danske navne, så man kan stadig finde alle sine gammelkendte rørhatte ved at søge på dansk. Og når vi får det nye website op og køre en gang næste år, vil man også kunne søge på synonymerne.

I sammenhæng med et større bogprojekt har Thomas Læssøe og undertegnede udarbejdet en oversigt over rørhattene med de nye navne samt med midlertidige, uofficielle navne for de nye grupper. 

Oversigten kan I hente her.
Der er også en opdateret atlasnøgle her.

Fejl rettet i MycoKey

En fejl, der ekskluderede adskillige vigtige danske svampeslægter fra den danske online udgave af MycoKey er nu rettet. Blandt slægter, der var faldet af, var glanshat, vokshat og visse blækhatte – så har du undret dig over hvorfor der aldrig kom glanshatte med ud ved nøgling, er det tid at prøve igen :-)

Du finder nøglerne HER.

Var du med i Danmarks Svampeatlas? - glæd dig til Svampeatlas 2.0!

Det er en stor glæde at meddele at Aage V. Jensens Naturfond har besluttet at støtte projektet Svampeatlas 2.0. med 4.98 Mill KR. Projektet vil stå på skuldrene  af Danmarks Svampeatlas som kørte fra 2009-14 og har til formål at sikre:

1) Reprogrammering og konsolidering af databaserne bag Danmarks svampeatlas

2) udvikling af interaktiv portal for validering af svampefund med ”smarte” filtre

3) udvikling af mobil-app til bestemmelse og indrapportering af svampefund i Danmark

4) udarbejdelse af en samlet præsentation af hovedresultater fra Danmarks Svampeatlas

5) udarbejdelse af et bestemmelsesværk til Danmarks basidiesvampe

Projektet vil blive styret her fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Statens Naturhistoriske Museum, med svampeforeningen og Mycokey som partnere. Jens H. Petersen, Tobias Frøslev, Thomas Stjernegaard, Thomas Læssøe og undertegnede vil blive ansat i projektet i kortere eller længere perioder. Jeg har selv fornøjelsen af at være projektleder.

For at markere projektstarten holder vi en lille reception på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Universitetsparken 15, bygn 3, 2 den sal, 2100 København Ø, hvor man som atlasaktiv er meget velkomne til at komme forbi. Receptionen foregår tirsdag den 19 maj, kl 17. Giv venligst besked hvis i regner med at deltage, så vi kan disponere indkøb af drikkevarer og snacks

PS: Den hidtidige platform for indlæg af svampefund kører videre indtil vi er klar med næste version. Så læg endelig svampefund ind :-) 

Vh Jacob Heilmann-Clausen

Svampeatlas på Facebook

Facebookgruppen "Svampeatlas" er i løbet af 2014 eksploderet fra under 100 medlemmer til nu i oktober 2014 over 1700 – altså næsten på størrelse med Svampeforeningen. Og der er livlig aktivitet angående bestemmelse af spisesvampe og allehånde svampediskussioner. Kik ind, hvis du ikke allerede er der :-)

Biowide – så er det tid til at observere svampe

Hvis du har lyst til at deltage i Dannmarks største forskningsprojekt om biodiversitet, så er chancen der lige nu og frem til 2016. 130 prøveflader på 40 x 40 meter ligger klar rundt om i hele Danmark, og vi vil meget gerne have hjælp til at registrere alle de svampe som dukker op i prøvefladerne. Samtidig har vi finansiering til at Thomas Læssøe kan bruge tid på at validere fundene, så det er bare om at slå til. 40 x 40 meter lyder ikke af meget, men hvis man skal gennemgå dem grundigt tager det alligevel lang tid. Til gengæld er belønningen at man finder andre svampearter end man plejer. Thomas Læssøe besøger alle prøveflader i august (10.-30.) og igen i oktober (10.-30.). Men måske kommer alle de spændende svampe i september, så vi har brug for jeres hjælp!

Prøvefladerne er underopdelt i fire kvadranter på 20 x 20 meter, markeret med hjørneflag og midterpæle i forskellige farver, og man kan både rapportere sine fund fra hele prøvefladen eller fra en af de fire kvadranter ved at vælge en af farverne rød, grøn, gul eller blå. Man kan naturligvis også zoome ind på kortet og sætte markeringen med stor præcision (ned til 2 m). Når du skal finde din prøveflade og indtaste observationer skal du søge efter ”Biowide” efterfulgt af ”mellemrum” og et tre-cifret nummer (”001”-”130”). Prøvefladerne har fortløbende numre efter hvilken geografisk klynge de ligger i:

Vendsyssel: 001-009
Thy: 010-018
Himmerland: 019-026
Ulfborg: 027-035
Oksbøl: 036-043
Draved: 044-052
Mols: 053-061
Silkeborg: 062-070
Vejle: 071-078
Nordsjælland: 079-087
Vestsjælland: 088-095
Midtsjælland: 096-104
Fyn: 105-112
Lolland: 113-120
Møn: 121-130

Hvis du vil være endnu mere med i forskningsprojektet, så kan du også adoptere en eller flere prøveflader og påtage dig at tilse dem løbende gennem sæsonen og finde så mange svampearter som muligt. Der vil naturligvis blive holdt konkurrencer undervejs, om hvem som finder flest arter . Du kan tilmelde dig på følgende link, hvor du også kan se et link til Fugle og Naturs lokalitetsbeskrivelser. De kan adopteres efter ”først til mølle” princippet.

LINK TIL "ADOPTIONS-FIL"

Det er nødvendigt at checke lokalitetsbeskrivelsen inden man besøger en prøveflade, for dér kan man læse, om der er særlige adgangsregler på lokaliteten. Nogle prøveflader er nemlig privatejede uden normal offentlig adgang og andre kan være fredet uden offentlig adgang.

MVH
Biowide og Svampeatlas.