Hej kære svamperapportører og godt nytår
Kan det være sandt at poppelhængeøre stort set kun forekommer spredt i det allerøstligste Jylland? I øjeblikket rapporteres den livligt fra Sjælland, så hvad med at gå ud på en frisk nytårstur længere vest og syd på i Jylland? Find et poppelhegn og check nyligt nedfaldne grene og fastsiddende grene, der kan nås, evt. med kikkert. Den sidder mest på ret tynde barkklædte grene men kan forekomme på ved. Udover poppel kan den også træffes på pil.
God jagt
Thomas
27.12.2018
11.12.2018
Vores alle sammens krusblad
Kære alle I flittige atlasfolk.
Vi er nu kommet dertil hvor jeg synes at vi skal holde op med at lægge billeder op af krusblad. De blokerer forsiden og det er der jo ingen grund til. Det vil nok ikke komme som nogen overraskelse, at arten skifter status i den kommende rødliste, og I kan nok gætte til hvad. I skal selvfølgelig blive ved med at lægge fund ind af krusblad, men undlad billeddokumentation med mindre I er lidt tvivl om bestemmelsen.
Det er jo nu tid til at finde flere nye lokaliteter for okkerblad hvad nogen af jer allerede har gjort og I det hele taget er der stadig meget at komme efter derude. Og man jo også altid dykke ned i arkiverne hvad nogen også er i fuld gang med.
Fortsat god jagt

10.10.2018
test af valideringssystem mv
Vi har i atlasgruppen besluttet at køre en lille testcase af
vores valideringssystem + kommende system for automatisk billedgenkendelse. Vi
har bemærket at du tager ganske gode feltbilleder af svampe så derfor håber vi
du vil deltage.
·
Det vi forventer er ganske enkelt at du på dine
kommende ture i naturen vil registrere 10 svampefund på helt vanlig vis, og
sørge for at tørre belægsmateriale som du derefter overdrager til os i
atlasgruppen (ikke noget der haster – bare det sker senest på Svampedagen
2019). Derudover gælder følgende helt simple regler:
·
Det er vigtigt at de 10 udvalgte svampefund er
typiske for hvad du registrerer i atlas. Det vil sige at der meget gerne må
være en blanding af arter du kender, arter du er mere usikker på og helt
ukendte svampe. Du skal således hverken gå efter rariteterne, eller de helt
velkendte arter, men fx gå efter de første 10 pæne svampeforekomster du møder
på din næste tur
·
Det er vigtigt at der er tale om pæne
indsamlinger som du har taget gode fotos af, som du typisk vil gøre det til
dokumentationsbrug. Hvis der er tale om hatsvampe må du meget gerne lægge et
par frugtlegemer ned så man kan se rør eller lameller
·
Der skal være tale om storsvampe, dvs. ikke
laver, mikrosvampe eller meget små sæksvampe
·
Når du lægger fundene ind skal du ikke markere
at de indgår i en særlig test. Det er vigtigt at de ligner alle andre fund. Af
samme årsag må du heller ikke mundtligt gøre noget særligt ud af de fund der er
lagt ind i forbindelse med vores test
·
Til gengæld må du meget gerne lave en lille fil
med atlasnumre over de 10 svampefund, som du sender til undertegnede når du er
klar til det
·
De tørrede svampe må meget gerne pakkes i de
officielle atlaskapsler (findes i menuen (tre prikker) i det øverste højre
hjørne ved fundvisning), men vigtigst er at atlasnummer fremgår tydeligt på
hver indsamling. Sender du de tørrede svampe med posten så sørg for at de er
pakket godt ind. Vi har desværre ikke mulighed for at refundere portoudgifter,
men vil naturligvis holde dig opdateret med projektet
Send en mail til mig hvis du vil være med, eller hvis du har
spørgsmål
jheilmann-clausen@snm.ku.dk
04.09.2018
Hjælp os med gode habitatfotos!
Så kom regnen og med den svampene! Ikke mindst rørhattene har responderet på den lange tørre sommer og efterfølgende regn så vi nu kan vælte os i både almindelige og usædvanlige arter. Imens arbehjder vi på at få lavet en atlasbog, og i den forbindelse vil vi meget gerne modtage gode fotos af svampelokaliteter. Så når I alligevel er ude at se på svampene, så løft hovedet og skyd nogle gode fotos af svampemiljøerne. Vi er særligt på udkig efter fotos af nedenstående (man andet kan måske også bruges). Send gerne fotos per email til jheilmann-clausen@snm.ku.dk:
| Lokalitet | Fokus/pointe |
Dueodde |
nål på sand, mykorrhiza hotspot |
| Farø | Tørt sandgræsland, hotspot for bugsvampe |
| Frendrup Skov, Himmerland | fredet skov |
| Gærumhede | græsland, hotspot græslandssavmpe |
| Bimosen, Sorø Sønderskov | græsningsskov, mykorrhiza hotspot |
| Bimosen/Frederikshåb Made, Jægersborg Dyrehave/Romsø | græsland, høj eng |
| Allindelille Fredsskov | kalkrig bøgeskov, mykorrhiza hotspot |
| Broby Vesterskov | kildekalk, mykorrhiza hotspot |
| Hygebjerggård/Bygholm Å | græsland, hotspot græslandssavmpe |
| Melby Overdrev | Tørt sandgræsland, hotspot for bugsvampe |
| Lyngby Åmose | sumpskov, mykorrhiza hotspot |
| Navnsø/Tormål | Udtørrende søbred med kær-jordtunge |
| Nivå lergrave, Døndalen, Bornholm/Vorsø etc | fugtig skov med græslandssvampe, kratvoksettesamfund |
| Paradisbakkerne | mosrig, boreal nåleskov, mykorrhiza hotspot |
| Præsteskoven Syfyn eller noget i den stil | "Kaffeplet" - skovlysninge med lidt krat og højstatuder og køller mv |
| Suserup Skov | løvskov med rig muldbund, hotspot for parasolhatte mv |
| Tågelund | græsland, hotspot græslandssavmpe |
| Tisvilde Hegn | nåleskov med dødt ved |
| Vejlø skov | lav kysstskrænt med eg/bøg, mykorrhiza hotspot |
| Vennelsund søndeskov | lav kysstskrænt med eg/bøg, mykorrhiza hotspot |
| Hvor som helst | Løvskov på kalkbund |
| Hvor som helst | Askemose |
| Hvor som helst | Blandskov på tørvebund |
| Hvor som helst | Løvskov på rig sortmuldet bund med prasolhatte |
| Hvor som helst | Løvskov med lind |
| Hvor som helst | Løvskov med avnbøg |
| Hvor som helst | Brandplet |
| Hvor som helst | levende hegn |
| Hvor som helst | eksotiske arter (japan-pileurt, cryptomeria, douglas, lærk) |
| Hvor som helst | Brandplet |
| Hvor som helst | Mosrigt samfund med mostilknyttede svampe |
| Hvor som helst | Tørgræsland |
| Hvor som helst | fattigkær |
26.06.2018
Gå på jagt efter egetunger og sumpsvampe
Tørken præger det meste af landet, og de fleste skove er tomme for kødede hatsvampe. Men savner man svampejagten er det nu man skal gå på jagt efter nogle af de enårige kødede hatsvampe, som ser ud til at blive stimuleret af det varme og tørre vejr. Ikke mindst har egetunge (https://svampe.databasen.org/taxon/11202) et forrygende år med mange frugtlegemer på de to klassiske lokaliteter, Suserup Skov ved Sorø, og Løgnor på Østlolland. Der er også meldt enkeltfund ind i år fra Krenkerup Haveskov og Jægersborg Dyrehave, men måske er den mere udbredt hvor der findes gammel eg? Andre store poresvampe der er meldt for nylig er sej fedtporesvamp, safrangul fedtporesvamp, ege-spejlporesvamp og kroghåret spejlporesvamp, så det er noget at lede efter derude. Er man mere til små svampe kan en tur i pilemose eller sumpskov anbefales, hvor der sker spændende ting på blotlagt dynd og ved. Således er det for nyligt blevet til første danske fund af den ret spektakulære mørkviolette skivesvamp Pachyella violaceonigra -
https://svampe.databasen.org/observations/9318237
https://svampe.databasen.org/observations/9318237
22.05.2018
Mød Svampeatlas på Naturmødet i Hirtshals
Danmarks Svampeatlas er med på Naturmødet 2018, som foregår i Hirtshals 24-26 Maj: (http://naturmoedet.dk)
Du finder os i den centrale del af naturmødet (The village), hvor vi er del af stand 28, som præsenterer forskellige projekter fra Statens Naturhistoriske Museum, hvor forskere involverer befolkningen i undersøgelser af danmarks biologiske mangfoldighed.
Fra Danmarks Svanpeatlas deltager Tobias Frøslev og Jacob Heilmann-Clausen, og vi er på standen torsdag fra 16-18, fredag fra 12-15 og lørdag fra 9-11. Kom endelig forbi, hvis du vil vide mere om Danmarks Svampeatlas eller har spørgsmål Danmarks svampe i al almindelighed. Vi står klar til at demonstrere atlasportalen, og til at hjælpe dig med at bestemme dine svampe.

23.04.2018
Hvad kan man lære af ITS?
Bag denne lidt kryptiske overskrift gemmer sig det seneste tiltag vi har forsøgt os med i Danmarks Svampeatlas i forhold til at bestemme vanskelige indsamlinger. Som det nok er gået op for de fleste der har forsøgt sig med svampebestemmelse er det ofte meget vanskeligt at komme i mål med at sætte navn på de svampe man finder. Særligt vanskeligt er det med artsrige slægter, fx slørhatte, rødblade, trævlhatte og mørkhatte, men selv noget så trivielt og overskueligt som pigsvampe, kan få garvede eksperter til at trække opgivende på skuldrende. Problemet er at mange arter stadig ikke er beskrevet videnskabeligt, og mange andre er dårligt forståede eller næsten umulige at kende fra hinanden. For at blive lidt klogere på en række afvigende indsamlinger fra Danmarks Svampeatlas lavede vi i december en kontrakt med Balint Dima i Ungarn, om at få sekevenseret disse. Sekvensering vil sige at man analyserer en del af svampenes DNA kode, hvorefter man kan sammenligne med reference-koder fra databaser over svampe som tidligere er blevet undersøgt. Her kigger man typisk på en DNA-stump fra svampecellerne som i daglig tale kaldes ITS (internal transcribed spacer), og som erfaringsmæssigt er god til at adskille svampearter fra hinanden.
Vi sendte i december lidt mere end 150 indsamlinger til Ungarn, og i marts fik vi så en oversigt tilbage hvor ITS sekvenser fra indsamlingerne var matchet med svampenavne i forskellige databaser.
Blev vi så klogere?: Ja bestemt! For det første blev vi helt sikre på forekomsten af en række arter i Danmark som tidligere var meldt ud med en vis usikkerhed. Det gælder for trist ridderhat, trævlhatten Inocybe xanthomelas samt rørhatten Neboletus xanthopus. Sidstnævnte er en dobbeltgænger til punktstokket indigorørhat, med finere stokpunkter, mere gult på stokken og forekomst med løvtræer på varm og rig bund. Se nærmere her: https://svampe.databasen.org/taxon/67744
Derudover kunne vi umiddelbart tilføje mindst ni arter til listen over danske arter, som alle har været vist på forsiden af atlas. Det drejer sig om 2 arter af rødblad (E. variabilisporum og E. viiduense), Vesterholts pigsvamp, en munkehat (M. humilis) samt ikke mindre end seks slørhatte (Cortinarius impennoides, C. lacustris, C. pseudodaulnoyae, C. castaneopallidus, C. confirmatus og C. exsularis). Derudover kunne vi ombestemme en række andre indsamlinger, samt konfirmere bestemmelsen på andre.
Blev vi mere forvirrede? Ja i mange tilfælde blev vi ikke så meget klogere, men snarere forvirrede på et højere plan! En betydelig del af de svampe vi har sendt til Ungarn passer således ikke med nogle kendte arter. Nogle af disse er dog ikke ukendte af Balint og hans kolleger som for tiden arbejder intenst med slægten i et europæisk projekt. Forhåbenlig får mange af disse snart et navn. Andre af vores indsamlinger passer derimod ikke med noget i de databaser Balint har adgang til. Her aner vi ikke om indsamlingerne repræsenterer ubeskrevne arter, eller blot artsgrupper hvor der ednu ikke findes tilgængelige ITS sekvenser. Det gælder fx for denne flotte fluesvamp: https://svampe.databasen.org/observations/452430
Det bliver nok ikke sidste gang vi sender indsamling til sekvensering, men vi skal lige samle op på erfaringerne, og tage en dyb indånding inden vi kaster os ud på dybt vand igen.
.

Abonner på:
Opslag (Atom)