26.08.2024

 Op til sæsonen 2024 er det endelig lykkedes at få bogen Danmarks basidiesvampe udgivet. Den udnøgler over 4700 arter af basidiesvampe og er en moppedreng på 872 sider. Køb den hos Svampetryk.



Det betyder imidlertid ikke at vi er færdige med at arbejde på nøglerne.

Dels er der grupper, hvor der stadig komme nye store udredninger af artskomplekser og her vil vi prøve at følge op med nye versioner af nøglerne. Der er fx lige uploaded en ny udgave af nøglen til fluesvampe.

Dels arbejder Thomas Læssøe og Jens H. Petersen på nøgler til de mere iøjnefaldende sæksvampe, se denne nøgle til morkler, stenmorkler og foldhatte. Disse nye nøgler er skrevet på engelsk, så de kræver nok lidt tilvænning. Vi forsøger imidlertid at bruge et let tilgængeligt engelsk og nøglerne er iøvrigt ligesom de tidligere atlasnøgler illustrerede, så man er godt hjulpet :-)