07.01.2021

den lille klokke oppe til højre

Godt nytår derude i de små svampehjem. 

Jeg vil lige minde om den lille klokke op til højre. Alle tal der vises ved klokken betyder at der er xx af dine eller andre fund du har kommenteret i mikroforum, der har kommentarer/ombestemmelser etc. Det er meget vigtigt at du checker klokken og de underliggende fund tit og ofte for at lette kommunikationen. Der er en vis tendens til at for mange kommentarer ryger i glemmebogen. Hvis et fund mangler validering kan du altid skrive @ efterfulgt af et navn på en person du mener vil kunne hjælpe. Det udløser et farvet link og et forøget klokketal hos den linkede person.

Jacob vender snart tilbage med nyt om kåring af årets fund etc., men I skal allerede nu have en kæmpetak for de mange fund I får lagt ind og som allerede strømmede ind den første dag i det nye år. Som altid er vi aller mest interesserede i fund af nye arter fra nye kvadrater, men alt har interesse, ikke mindst lister af alle fund fra et givet besøg. Vær omhyggelig med jeres telefoner når I tager billeder via appen. Svampen skal se skarp ud på skærmen og der skal vises over- og underside i mange tilfælde (men det er jo ikke alle svampe/laver der har en underside).

hyg

Thomas - medlem af administratorgruppen af svampeatlas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar