13.01.2022

Nyhedsbrev - bl.a. om opdatering af billedrettigheder

Mange atlasbrugere oplevede i tirsdags at få sendt en masse utilsigtede e-mails. Vi beklager dybt, og er ved at få klarlagt hvordan det kunne gå galt. Heldigvis lykkedes det også at få sendt det tilsigtede nyhedsbrev ud til alle brugere med mindst et fund indlagt i Danmarks Svampeatlas. For de brugere der ikke har registretet fund, som har har fejl i deres email-adresse eller har et SPAM-filter der har sortere vores email ra kan nyhedsbrvet læses via dette link: Nyhedsbrev Danmarks Svampeatlas (mailchi.mp)
eller som almindelig tekst her:

2021 blev rekordernes år i Danmarks Svampeatlas - aldrig har så mange brugere delt deres svampefund med alverden via vores platform. Samtidig rundede vi i oktober en million svampefund i vores database, hvilket gør Danmark til et af de bedst udforskede lande for svampe overhovedet.


Vi er i projektgruppen super glade for den store opbakning, men gør samtidig opmærksom på at Danmarks Svampeatlas er et fællesskab, som kun fungerer hvis alle bidrager positivt til projektet. Det kan du gøre ved at tage gode fotos* af dine fund, ved at tilføje relevante oplsysninger og ved at være aktiv i vores mikroforum. Og når du har fået erfaring ser vi meget gerne at du hjælper til med den interaktive validering indenfor de svampegrupper du kender godt.

Vores ressurcer til selv at validere fund er begrænsede, så bær over med os, når vi er langsomme til at svare, eller hvis vi validerer jeres fund på slægts- eller endnu højere niveau. Artsbestemmelse af svampe er svært, og ofte umuligt uden god dokumentation. Og nogle gange er selv det ikke nok! Derfor har vi de sneste par år i stigende grad brugt molekylære teknikker til at bestemme vanskelige svampefund. Det håber vi at kunne fortsætte med i fremtiden.

Danmarks Svampeatlas er udviklet takket være støtte fra Aage V. Jensens Naturfond og 15. Juni Fonden  i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Svampeforeningen. Danmarks Svampeatlas samler viden om Danmarks Svampe (inklusiv laver) og udgør en platform for deling og diskussion af svampefund, Vores onlines svampebog præsenterer mere end 3000 svampearter i tekst og billeder, mens yderligere 5000 danske svampe er optaget i vores database med mere sparsomme informationer. Via et samarbejde med tjekkiske forskere kan vi tilbyde et unikt værktøj til automatisk billedgenkendelse, som næppe findes bedre i verden.

Det er planen at Danmarks Svampeatlas over de kommende år skal integreres med den nye offentlige artsportal Arter (https://arter.dk/), som støttes af de samme fonde der har gjort Danmarks Svampeatlas til en realitet. Allerede nu kan vores godkendte fund fremsøges på Arter, men uden fotos, da vores brugeraftale ikke gør dette muligt. Vores regler (svampe.databasen.org/citation) åbner kun for at vi deler fotos med den Globale Biodiversisetets Facilitet (GBIF) under OECD. Som et første skridt mod en integration med Arter vil vi gerne udvide aftalen, så vi også kan dele fotos med Arter

Hvis du er indforstået med at vi deler svampefotos med Arter, behøver du ikke at gøre mere, men er du imod en sådan deling er det vigtigt at du gør os opmærksomme på dette, så vi kan håndtere dine ønsker. Det gør du ved at skrive en email til Jacob Heilmann-Clausen på jheilmann-clausen@sund.ku.dk Vi gør opmærksom på at en deling med Arter, ikke åbner op for at eksterne parter må bruge fotos - hverken kommercielt eller ikke-kommercielt. 

Du modtager denne nyheds-mail fordi du har indlagt mindst et fund i Danmarks Svampeatlas. Undred du dig over dette så skriv en email til Jacob på ovenstående adresse.

Afslutningsvist skal vi beklage de mange e-mails fra svampeatlas der er rundsent de sneste dage via en malliste tilknyttet Københanvs Universitets system "mailman". Der er tale om en fejl, som nu er rettet, og du bedes slette alle de emails du må have modtaget.

God svampejagt i 2022!

*Gode fotos af svampe er som hovedregel 1) skarpe, 2) optaget i naturen, 3) optaget i inddirekte medlys, dvs ikke i fuld sol og, 4) optaget så de viser både unge og gamle frugtlegemer, og så man kan se både over- og underside af svampen og meget gerne et gennsmkåret eksemplar - vigtigt fx for rørhatte (Se ovennfor for et eksempel).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar